| More

DM 2011; MALK DE KOIJN & X-GAMES BANER

X-GAMES BANER & MALK DE KOIJN TIL DM 2011 I TIGNES

DM i Freestyleski (Halfpipe, Slopestyle & Big Air) tager konkurrencerne til nye højder i 2011! Med X-games banerne som konkurrenceplatform og Malk de Koijn koncert som ugens heftige afslutning, markerer DM i freestyleski som vinterens absolut hotteste uge i sneen. Det hele går ned i uge 12 (19/3-26/3) 2011 i et af de franske Alpers største skiområder, Tignes – Espace Killy. Se mere om Malk De Koijn her

Så gå ikke glip af Danmarks blomstrende freestyle-elites kamp om de danske titler, alt imens Danmarks bedste rap-trio fodrer dine øregange med et stort glas MALK fra Langestrand!

Officiel DM-tur 2011 med Thinggaard – bestil turen her!

Pris: DKK 3.995,-
Inkl. Bus, 6-dages liftkort, bolig & indgang til Malk de Koijn koncert (koncert værdi – 500 kr.).

“Vi, her hos playground, er stolte af (og en smule benovede over) at Tignes og folkene bag X-games har ladet os afholde de nationale danske mesterskaber i Halfpipe, Slopestyle og Big Air på de selvsamme baner som European X-games afholdes ugen forinden. Det vil uden tvivl blive et show den danske skiscene aldrig har set mage, og vi ser frem til se de mange talenter fra det danske freestylemiljø trykke den af på baner af international kaliber!” Citat: Nikolaj Vang – DM arrangør

EUROPEAN X-GAMES

Det populære skisportssted Tignes i Frankrig afholdte i 2010 den første europæiske udgave af det stort anlagte freestyle-event Winter X Games. Winter X Games er et amerikansk koncept, der siden det første gang blev afviklet i 1997 i Big Bear Lake, USA, er blevet den primære konkurrence for freestyledisciplinerne indenfor ski og snowboard. Konkurrencen er kendt for at have store og velshapede baner, og derved mønstre et show som enhver freestyle-atlet ønsker at blive inviteret til – og enhver skiinteresseret sjæl hungrer efter at være vidne til!

Det har længe været planen at køre konceptet over atlanten for også at inkludere en europæisk afdeling, og efter flere års tovtrækkerier blev Tignes forrige efterår offentliggjort som værtsdestination for Winter X Games Europe 2010 og 2011.

European X-Games Slopestyle vinder 2010: YouTube Preview Image

European X-Games Halfpipe vinder 2010: YouTube Preview Image

Leave a Reply